du hørt, at de har købt sommerhus?”
“Hold op, er det så alvorligt.”
“Det er på lejet grund.”
“Nå, ok så.”


Kan man tænke for meget på døden, tror du?
Sådan indledes kortromanen i en dialog, der hurtigt falder fra hinanden.  For der skal to til samtale. Og hvad gør man, når man hele tiden ikke helt kan formidle sig selv og gøre sig forståelig for omverdenen. Hverken manden eller veninden synes at kunne agere samtalepartnere. Kvinden forsøger – efter et kræftforløb – at leve en almindelig hverdag med kæreste, kunst og sommerhus. Selvom hun er rask, er kroppen og sindet mærket og spænder hele tiden ben for at hun kan komme overens med tilværelsen.