“Det er på lejet grund,” udbryder hun.
Han nikker. “Det betyder ikke noget. Eller faktisk er det en fordel. Det gør prisen billigere. Og det er en billig leje,” tilføjer han.
På lejet grund. Det er ikke det samme, tænker hun, som at købe et rigtigt sommerhus. Hun kan forestille sig andres samtale.  
“Har du hørt, at de har købt sommerhus?”
“Hold op, er det så alvorligt.”
“Det er på lejet grund.”
“Nå, ok så.”


Kan man tænke for meget på døden, tror du?
Sådan indledes kortromanen i en dialog, der hurtigt falder fra hinanden.  For der skal to til samtale. Og hvad gør man, når man hele tiden ikke helt kan formidle sig selv og gøre sig forståelig for omverdenen. Hverken manden eller veninden synes at kunne agere samtalepartnere. Kvinden forsøger – efter et kræftforløb – at leve en almindelig hverdag med kæreste, kunst og sommerhus. Selvom hun er rask, er kroppen og sindet mærket og spænder hele tiden ben for at hun kan komme overens med tilværelsen.