En begavet og velargumenteret, men klinisk bog om menneskets sorg
Antologien er et vigtigt korrektiv til den indlejrede forståelse i diagnosesamfundet af sorgen som en lidelse, der skal helbredes, og til lykkekulturens opfattelse af sorgen som en hindring, der skal bortskaffes. Dog formår antologien ikke at løfte blikket på det sørgende menneske op på det åndelige, eksistentielle niveau, hvor samtalen om sorgen som et livsvilkår bør føres. [Kort uddrag]