”I kærlighed er mit hinsidige.”
Mit hinsidige er en lille roman om kærlighed, kunst og tro.
Augustin Feinlein er direktør for det psykiatriske statshospital i Scherblingen og holdt op med at tælle sineår, da han fyldte 63. Hans motto for livet lyder: »At trobetyder at elske«.
Som ung læge forelskede Feinlein sig i Eva Maria, som imidlertid giftede sig med Dr. Bruderhofer, Feinleins unge rival til posten som hospitalsdirektør. »Fra nu af er det misundelsen, som styrer min beretning,« bekender Feinlein.
Gennem alle årene sender Eva Maria lejlighedsvis Feinleinpostkort, hvor hun forsikrer ham om, at hun ikke kan glemme ham. Han tror hende, men ofrer til sidst sig selv for at forene troen og kærligheden. Én ting har Feinlein lært: »Vi tror mere, end vi ved.«
Martin Walser (f. 1927) er en af Tysklands mest produktive og debatterede forfattere. I 1981 fik han Büchner-prisen, og i 1998 vandt han de tyske boghandleres fredspris. I 2007 udsendte et tysk politisk magasin en liste over de mest indflydelsesrige tyske intellektuelle, hvor Walser blev placeret på andenpladsen - efter pave Benedikt XVI og før forfatterkollegaen Günter Grass.
Mit hinsidige udkom på tysk i 2010 og foreligger nu i dansk oversættelse. I 2009 udsendte Forlaget Vandkunsten Martin Walsers roman En mand, som elsker.
+ Læs mere
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Mit hinsidige" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
En skæbnens opportunist
Martin Walser har skrevet en mesterlig roman om religiøs tro mellem bedrag og sandhed. Romanen imponerer med sit portræt af den pensionsmodne psykiater, der skriver på en afhandling om katolske relikvier og undervejs nærmer sig det uafvendelige sammenbrud. Det er skildret med stort analytisk overskud og et sikkert greb om sproget. [Kort referat]
Fortællinger fra et andet Tyskland
Martin Walsers lille perle af en roman virker i første omgang temmelig prætentiøs, men historien om Augustin Feinlein og hans hinsidige stiller dybe spørgsmål om omfanget af vores tro og vores viden. [Kort referat]
