tager turen ud over det gyldne gelænder på Frelsers kirketårn. Om slagsmål med politiet. Om hollændervogne på gaden, måger i luften, huller i jorden, tåregas, koncerter, sprittere, naboer og skolebørn. Om hvordan der er at være et helt almindeligt menneske, en mor her midt i livet, midt i storbyen, når pigen flytter hjemmefra, og drengen får trukket en tand ud hos tandlægen.
 

 

Pressen skrev:

»Laila Ingrid Rasmussen bliver bare bedre og bedre, og Mit kvarter er totalt uimodståelig og vildt charmerende … hos Laila Ingrid Rasmussen er det banale bare aldrig banalt. Ligesom hverdagen aldrig bare er hverdag. Det slår gnister, når Laila Ingrid Rasmussen skriver sig ind på tilværelsen med sin flammende kærlighed. Det er virkelig, virkelig godt.«
***** - Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten 
 

»Det er en samling fortryllende essays … så ægte et hyldestråb alt sammen som det vekslende spil af sol og skygger over Christianshavn og over familielivet, for hvor hun dog kender det hele, og hvor hun skaber poesi ud af sine iagttagelser - og sin store kærlighed til de christianshavnske hverdage.«
***** - Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende

»Laila Ingrid Rasmussen leverer skøn prosa og stor gæstfrihed i sin hyldest til en bydel … Nyd derfor Laila Ingrid Rasmussens private erindringer om et kvarter i København. De udgør ikke en lukket fest men en læsefest.«
- Nanna Mogensen, Fyns Stiftstidende

»Der er noget forførende over lyset på Christianshavn og i Laila Ingrid Rasmussens kærlighedserklæring til bydelen i Mit kvarter.
- Eva Pohl, Berlingske Tidende