Dyrevelfærd og dyreetik har fået en øget opmærksomhed i forbindelse med både corona-pandemien og miljødebatten, men er det ikke også på tide, at vi ser den i øjnene - for dyrenes skyld?

”Når jeg ser et dyr i øjnene, så ved jeg, at jeg står over for et levende væsen. Det er der ingen, der behøver at fortælle mig eller skrive lange afhandlinger om, det ved jeg bare. Jeg ved, at det væsen, der kigger tilbage på mig, måske med nysgerrighed eller frygt, er en nogen og ikke en noget. Alene i den forståelse, den viden, er der en indbygget respekt for den anden.Vi lærer børn, at de skal være gode ved dyr, og langt de fleste børn har en naturlig kærlighed til dyr, men de skal lære at forvalte den barmhjertighed, som alle levende væsener omkring os er afhængige af, inklusive mennesker. Gør mod andre, som I ønsker, at de skal gøre mod jer! Men hvor forsvinder den holdning hen, når profitten træder til? For samtidig med, at vi lærer vores børn, at de ikke må stikke hunden i øjnene med deres små, ivrige fingre, eller trække katten i halen, så lukker vi øjnene for de millioner af dyr, der lider på alle tænkelige måder, vi lukker ørerne for deres skrig, og vi lukker munden for ikke at ødelægge den gode stemning og en stiltiende aftale om, at magt skal være ret, så længe det er til vores fordel.”           Lava