har sovet i.  I samspillet mellem fotografierne og teksten som ledsager dem, skitseres en udvikling af et kunstnerliv, af hvordan liv og skrivekunst i Espedals tilfælde er uløselig knyttet til hinanden, ja nærmest hvordan liv og kunst bliver et, sådan som han fremstiller det i bøgerne han har skrevet siden årtusindskiftet.  Bogen er baseret på forfatterens omfattende billedmateriale. Tomas Espedal viser sig at være en eminent fotograf, med et skarpt blik for at se motiver der hvor de fleste af os ikke ville finde på at lede efter dem.