”Jeg ved godt, hvad had er,” hvæser jeg og stirrer indædt på min stedfar. Jeg har bare lyst til at smadre hans grimme fjæs. Kristoffer ser vredt tilbage, men hans stemme er engleblid: ”Fra nu af skal jeg nok sørge for, du får læst tyve minutter hver dag.” Han kører en finger over sin hals, som var det en kniv, der snittede struben op. Min strube. Jeg kan allerede mærke hans bælte mod min ryg. Frygt og had bobler op i mig. Vreden vinder og bruser over. Jeg giver ham fingeren. ”Giv mig en bog, og jeg stopper den op i din røv, dit fuckhoved!” ”Det finder jeg mig ikke i!” Han flyver op af stolen med knyttede næver.