det udviklede sig til en samtale om den svære toer, det at skrive i tog og med æggeur, om at savne en søgefunktion til sin egen hjerne og om at grave dybere huller, end man kan komme op af igen. "Det er nemmest for mine nerver, hvis jeg tænker relativt kort frem i tiden" siger hun til spørgsmålet, om det ikke er angstfremkaldende, at debutere med en 500 siders murstensroman, som er blevet annonceret som bind 1 af 9. Men hun siger også: "Bind to bliver længere. Det skal nok blive sjovt!"