første digt som 13-årig og startede med succes en socialdemokratisk ungdomsafdeling i Sundby som 17-årig. Som ung typograf blev han venstresocialist og var med til at stifte DKP, inden han vendte tilbage til Socialdemokratiet og blev journalist ved ”Klokken 5” og Social-Demokraten. I 1930´erne skrev han røde revyer med politisk alvorlige tekster imod fascismen, men også satire over tidens popsange. Samtidig med at han lod det røde flag vaje over sin elskede kolonihave og gav husly til politiske flygtninge fra Tyskland, bl.a. en vis Willy Brandt. Han var anti-militarist, men gik ind i modstandskampen under besættelsen, hvor hans 17-årige søn blev taget af tyskerne og sendt til Frøslevlejren. Han måtte selv flygte til Sverige. Efter befrielsen forsatte han som digter og journalist, men både han og sønnen fik psykiske reaktioner i en periode. Og han kom efterhånden ofte i modsætning til lederne i partiet og på avisen, så det blev til en bitter afsked med AKTUELT. Men han fortsatte med at skrive digte og artikler til fagblade, altid med en klar politisk holdning. Han holdt fast i sine idealer og det røde flag.