Hanno er en ung mand i Karthago i byens storhedstid før de puniske krige. Han har to ønsker i livet: At vinde den smukke Elyssa og at blive optaget som sanger i det kor, der synger til gudernes ære. Hans og Elyssas forældre giver deres samtykke til ægteskabet, og da Elyssa føder en søn, er Hanno ør af lykke. Men han brænder stadig for sin kunst, og han er parat til at gå over lig for at nå sit mål ** Da bogen udkom i 2014, skrev Thomas Boberg på "Promenaden": Arne Herløv Petersen kender sine sætningers veje, han har noget han vil kommunikere, et skræmmende hjerte banker i denne fortælling om menneskets grusomhed og stræben hinsides det menneskelige, en ærgerrig længsel mod det sublime som minder om dumdristighed eller bare dumhed. Et klassisk motiv skåret i glas og krystal og med chokerende perspektiv. Mens jeg læste kom jeg til at tænke på Preben Major Sørensen, især hans debutroman Af en engels erindringer fra 1976, jeg tænkte på Merete Pryds Helles roman Solsiden fra 2001, og Harald Voetmanns romaner Vågen, 2010 og Alt under månen, 2014 Helt forskellige forfattere som enten har den fantastiske fortælling og/eller brugen af historisk kulisse tilfælles. Men læs Nidkære guder, det er en gyser, vis, ond og smuk.