En psykedelisk Proust er forfatteren Mircea Cărtărescu med rette blevet kaldt.
De fem store fortællinger i NOSTALGI foregår i Bukarest i 60’erne og 70’erne. Allerede i den første fortælling, Chancerytteren, inviteres læseren med på en vild helvedsfart og stiger ned i en underjordisk verden, hvor den russiske roulette driver sit perverst sødmefulde spil i et hemmeligt selskab af velhavere. Andre fortællinger foregår i barndommens labyrintiske drømmelandskaber. I Debilius konfronteres en gruppe børn med en tilflyttende dreng, der ved sit æteriske væsen og sin evne til at fortælle historier vækker nye længsler og uanede verdner til live i dem. Den magiske idyl ødelægges af seksualitetens frembrud, hvorefter ingenting nogensinde bliver det samme igen. Også Tvillingerne beskriver en højere verdens undergang i form af en besættende kærlighedshistorie hvor fortælleren efter den attråede forening med den elskede overtager hendes køn, og ved en forvandling der hensætter ham i vanviddet, bliver hende. 
Mircea Cărtărescus bud på hvordan den store fortælling ser ud i en postmoderne tid, hans atmosfæremættede og detaljeskarpe skildringer af Bukarest, den billedfyldte, surrealistiske stil og værkets litterære tyngde gør NOSTALGI til en læseoplevelse ud over det sædvanlige. Hvis man kan lide Borges og Bolano, så er Cărtărescu et must.