meritter som redaktør af tidsskriftet Exil (sammen med den meget lærde frankofile Niels Egebak), den handler om Mogens Glistrup, Bent Jensen og Henrik Stangerup, om hans voksende politiske interesse, som bl.a. førte ham til Gdansk for at interview Lech Walesa.

Og så handler den om Brørup, hvor forfatteren trådte sine barnesko. Skolen var en gru; men i Brørup fandtes der også en bibliotekar og en bogbinder, og de havde sans for den belæste og lidt sære dreng. De havde haft en sørgelig kærlighedshistorie begge to. ”Men i deres asyl i Brørup skabte de forår i den evige vinter, og livet har ikke lært mig stort andet end at holde med dem, som blomstrer i deres nederlag og savn.”