Flemming Chr. Nielsens veloplagte erindringer har ikke ham selv i centrum. Han indtager i stedet rollen som det charmerende æggehoved, der fortæller om 'spændende og kontroversielle mennesker på sin færd.' Outsidere og kæmper som blandt andre Mogens Glistrup og Jyllands-Postens superfrankofile eks-chefredaktør Jørgen Schleimann, der – hvis de falder – 'lægger sig ned med et brag, aldrig med et flæb.' [Refereret af bog.nu]

Forfatteren og Herman Melville-oversætteren Flemming Chr. Nielsen skriver smukt og malende om de modige, utilpassede enere, som har påvirket ham og som han føler sig åndeligt i slægt med; folk som Mogens Glistrup, Jens Kruuse, Jørgen Schleimann og Henrik Stangerup. I hans erindringer er portrætterne 'små mesterstykker' der perspektiverer de øvrige nedslag i et mønsterbrydende, anarkistisk, til tider forvirret, men engageret liv. [Refereret af bog.nu]

De færreste erindringsforfattere kan slippe af sted med at associere frit og causere om løst og fast, men når man skriver så 'indiskutabelt overlegent' som Flemming Chr. Nielsen, så fungerer det overbevisende stort set hele vejen igennem. 'Svært underholdende' er eksempelvis portrættet af litteraturkritikeren Jens Kruuse og af Jyllands-Postens Jørgen Schleimann, der besad posten som chefredaktør i nøjagtig 96 dage inden han blev smidt på porten. Allerbedst er Flemming Chr. Nielsen 'i de personlige afsnit, hvor han lader fortællingen om barn- og ungdom fungere som (forståelses)ramme for portrætterne af de mennesker, der har været med til at danne ham.' [Refereret af bog.nu]

Hvis Flemming Chr. Nielsens erindringer blot var endnu en skildring af et langt journalistliv, så ville den ikke være 'noget, man går en time tidligere i seng for at tage livtag med.' Men man skal kun få sider ind i teksten - uanset hvor man starter - før man bliver grebet, og inden man får set sig om, har man slugt hver eneste side. Først og fremmest er forfatteren 'en elegantier på en skrivemaskine med stort sprogligt vid og overskud.' Bogens mange anekdoter og betragtninger 'om dette og hint kan være nok så lommefilosoferende, men de er skarpe og morsomme, og lun selvironi skorter det heller ikke på.' [Refereret af bog.nu]