"Som Barn hørte jeg ofte en gammel grønlandsk Sagnfortællerske berette om, at der langt Nord paa ved Jordens Ende skulde leve et Folk, der klædte sig i Bjørnehuder og lavede raat Kød. Deres Land var altid stængt af Is, og Dagskæret naaede aldrig over Fjældene. [...]

Under min Opvækst herhjemme i Danmark levede de stadig i min Bevidsthed og min første Beslutning som Mand var at søge dem. Jeg fik Lejlighed dertil, da jeg som Deltager i "Den danske literære Grønlands-Ekspedition" tilbragte vinteren 1903-04 hos disse Polareksimoer, Verdens nordligste Folk.

Og fra dette Ophold, fjernt fra al Civilisation, stammer efterfølgende Skildringer."

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner.

Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne.

Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.