med noget væsentligt til verden. Han vil bygge sit eget klaver, og det skal være lettere end noget andet klaver i verden. En svævende konstruktion.

Vennerne ser måbende til, mens Henning fortaber sig i minutiøse skitser og intrikat håndværk. Mogens er kordegn i den lokale kirke. Han drikker lidt for meget og kommer ikke sjældent i problemer med Birgit, præsten, som ikke tager helt så let på, at han sender hendes pibekrave til rens i en pizzabakke. Elise kommer jævnligt forbi Henning til gryderet og omsorg af en helt bestemt art. Hendes teenagesøn Robert, der vel nok har en far et sted, længes efter at flytte til København, og indtil det sker, minimerer han skaderne ved kun at lade sig fotografere helt tæt på og helt alene, så den falske, midlertidige livskulisse ikke kan blive afsløret.

Tiden går og Henning tænker næsten ikke på andet end klaveret. Han drømmer om det om natten, finder løsninger på konstruktioner lige som han er på nippet til at falde i søvn, må tænde lyset og gribe blok og pen, som altid ligger klar på natbordet. Han drikker for meget kaffe, spiser mere uregelmæssigt, fodrer dyrene for sent eller for tidligt, glemmer tiden og falder i søvn i lænestolen i mellemstuen. Det kan være svært at få både have, husdyr og klaver til at gå op i en højere enhed – for slet ikke at tale om venskaberne, kærligheden og længslerne. ”Drømme og evner og omstændigheder går sjældent samme vej, selvom viljen har en plan.”

OM ET KLAVER er en sjov og charmerende fynsk roman om venskaber, håndværk og kompromisløshed  – tilsat skæve dialoger, brægende får og udsigt til Lillebælt.