optaget af ikke, i modsætning til den udbredte opfattelse, truslen fra bolsjevismen, men derimod truslen fra den internationale kapitalisme og Anglo-Amerika. Frygten for disse to kræfter var drivkraften både i hans antisemitisme og i hans beslutning om at sikre det nødvendige ‘livsrum’ for at blive i stand til at overleve i en verden, der var domineret af Det Britiske Imperium og USA. Ved at trække på nye kilder, afdækker Brendan Simms den måde, hvorpå Hitlers ideologi opstod efter 1. Verdenskrig. USA og Det Britiske Imperium udgjorde efter hans mening forbilleder for Tysklands eget imperium, der på tilsvarende vis blev dannet på grundlag af tvangsovertagelse af land, racisme og vold. Hitlers mål var at skabe en lignende global fremtid for Tyskland – et land, som tilsyneladende ellers var dømt ikke alene til irrelevans, men til udryddelse på grund af udvandring og påvirkninger udefra. Det, han især interesserede sig for under den katastrofe, der fulgte, var ikke kun det, han betragtede som sammenstødet mellem tyskerne og jøderne, eller tyskerne og de slaviske folk, men først og fremmest konflikten mellem tyskerne og dem, han betegnede som ’angelsakserne’. I sidste ende ville kun en dominans over hele verden have været tilstrækkelig til at opfylde Hitlers mål, og til sidst krævede det en koalition af stort set hele verden for at besejre ham. Brendan Simms’ nye bog er den første, der fuldt ud forklarer Hitlers verdensopfattelse, og påviser, at det som altid er idéerne, som er den vigtigste kilde til den mest morderiske adfærd.