“Med stor musikalitet og sprogligt overskud folder teksten sig ud i en art messende samtidspoesi (…) Teksten får en motor og en fremdrift ved ustabiliteten, som gør, at man som læser afkræves skarp opmærksomhed og hele tiden på ny tvinges til at engagere sig og reflektere over, hvad meningen er.” – Johanne Thorup Dalgaard i Weekendavisen

“Hæsblæsende og ret velklingende ordkaskader (…) et dystert blik på en ødelagt verden med handlingslammede mennesker, men fremstillet i en rivende ordstrøm der nok kan gribe læseren.” – Birte Strandby på Bogvægten.dk

“Vilde, provokerende, skælmske, skæve og sine steder rablende digte, hvor man som læser kommer i tvivl om dette er satire, ironi eller det rene vanvid. Uberørt efterlades man i hvert fald ikke.
    Der er noget Dan Turéll’sk over alle disse ord og sætninger, der bliver ved og ved, men især læsere der holder af Jens Blendstrup, bør også følge med her.” – Dansk BiblioteksCenter