23 kortprosatekster om verdens tilstand, konkurrencelovene, tunnelsyn, videnskab, skatteydere og sågar kulhydrater og boobs og babes. Monologerne er morsomme, satiriske, bevægende, oprørende og anfægtende; rablende talestrømme fra et sted der måske er fælles, måske kun forfatterens.
“Med stor musikalitet og sprogligt overskud folder teksten sig ud i en art messende samtidspoesi (…) Teksten får en motor og en fremdrift ved ustabiliteten, som gør, at man som læser afkræves skarp opmærksomhed og hele tiden på ny tvinges til at engagere sig og reflektere over, hvad meningen er.” – Johanne Thorup Dalgaard i Weekendavisen
“… et fuldstændigt fabulerende, fandenivoldsk og forrygende værk (…) Provokerende samfundspoesi, når det er allerbedst. Både tankevækkende og ualmindeligt underholdene. (…) et genialt poetisk opråb om at lytte, reflektere og blive bevidste om verdens forlorne tilstand. Før det er for sent.” – Anne Wehner på Bogblogger.dk
“Hæsblæsende og ret velklingende ordkaskader (…) et dystert blik på en ødelagt verden med handlingslammede mennesker, men fremstillet i en rivende ordstrøm der nok kan gribe læseren.” – Birte Strandby på Bogvægten.dk
“Vilde, provokerende, skælmske, skæve og sine steder rablende digte, hvor man som læser kommer i tvivl om dette er satire, ironi eller det rene vanvid. Uberørt efterlades man i hvert fald ikke … Der er noget Dan Turéll’sk over alle disse ord og sætninger, der bliver ved og ved, men især læsere der holder af Jens Blendstrup, bør også følge med her.” – Dansk BiblioteksCenter
Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Oratormonologer" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Johanne Thorup Dalgaard 15-02-2019
Stor musikalitet og sprogligt overskud
Digte fra afgrunden
Problemudredning. Islandske Eiríkur Örn Norðdahls polyfone samfundsdigte beskriver en verden, hvor de mulige katastrofer står i kø, og vi mennesker mister evnen til at prioritere. [Kort uddrag]
Smukt er det ikke, men heller ikke grimt. Nærmere bare ligegyldigt på en helt almindelig måde, og så alligevel ikke helt ligegyldig, for læsningen af digtsamlingen fremkalder både en reflekterende og først og fremmest en følelsesmæssig reaktion: Jeg blev super irriteret! [Kort uddrag]
