ledelsesformer dykker ned i ledelsesbegrebet og kommer rundt om såvel dets skabende som destruktive sider. Bogen ser på den gode ledelse. Den form for ledelse, hvor mennesker udfolder sig i fællesskab, og hvor de sammen skaber noget, som de ikke ville være i stand til på egen hånd. Bogen beskæftiger sig ligeledes med den ledelsesform, hvor mennesker lider, bliver ødelagt og i nogle tilfælde invalideres, og hvor organisationer og virksomheder ikke blomstrer, men tværtimod går i stykker og måske er nødt til at dreje nøglen om.

Hypotesen er, at tilliden eller samtalen har fået stadig vanskeligere vilkår gennem en årrække, f.eks. samtalen mellem politikere, forvaltning og ledere og mellem ansatte og ledelse og i bredere forstand mellem den enkelte offentlige organisation og samfundet. Monologen peger en kendt og veldefineret fremtid ud, hvorimod samtalen er en invitation til undersøgelse af en ukendt fremtid. I de senere år har der været formuleret en stigende kritik af denne udvikling, og en række nye ledelsesformer er blevet introduceret, hvor samtalen har fået mere plads.

Bogens syv kapitler, som kan læses uafhængigt af hinanden, bidrager samlet set til at kvalificere denne diskussion. Konkret beskæftiger bogen sig med emner som aktuelle ledelsesperspektiver inden for den offentlige sektor, leg og ledelse, kunst og ledelse, destruktiv ledelse, ledelseskoncepter, skole- og uddannelsesledelse og kollektiv ledelse.

Målgruppen for bogen er bred. Den retter sig mod læsere, som er optaget af ledelse såvel mere teoretisk og begrebsligt som praktisk. Ikke mindst retter bogen sig imod læsere, som er interesseret i at deltage i samtalen om, hvor vores organisationer og samfund skal bevæge sig hen.