ønsker næppe, at de bliver nødt til at kontakte henholdsvis skole-, psykiatri- og handicapområdet – som i øvrigt har ofte modstridende love og paragraffer – for at få den rette hjælp. De ville nok ønske sig, at de tre sektorer arbejdede sammen og på tværs, til barnets og familiens bedste.

Det er ikke let at arbejde på tværs. Der er talrige barrierer som specialisering, modsatrettede incitamentsstrukturer og konfliktende lovgivninger. Bogen inspirerer til samarbejde på tværs i det offentlige fra både teoretiske og praktiske vinkler, så ledere, medarbejdere, forvaltninger, styrelser m.m. med bogen i hånden er klædt bedre på til tværgående samarbejde, også med borgerne.

Forfatterne har skrevet bogen, fordi der er et behov for at tænke nyt og anderledes i det offentlige, for sagens og borgernes skyld – og fordi man spilder alt for mange ressourcer på siloopdeling og gentagelse af hinandens arbejde. De er ikke blinde for alle de faldgruber, tværgående samarbejde ofte falder i, men tilbyder konkrete råd og metoder til organisationer, som skal i gang med at arbejde på tværs – og en liste med råd til at undgå alle snubletrådene for tværgående samarbejde.

”Det offentlige er i gang, men kan sagtens blive bedre til at arbejde på tværs!” Forfatterne har opsamlet erfaringer fra en lang række eksisterende og tidligere samarbejdsprojekter. Projekter, som allerede er søsat i det offentlige. Inden for alle sektorer.