”Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og Mammon.” - Matthæusevangeliet
Med det udgangspunkt undersøger Brønnum, hvad der sker, når mennesket sætter Mammon som fortegn for sin tilværelsesforståelse.
Den senere kristenhed har haft mange veludviklede begrundelser for ikke at tage matthæuscitatet alt for bogstaveligt. Vi har boltret os i pseudolegitime udveje og holdt udsagnet ud i strakt arm. Men tager man evangeliet på ordet står det helt centralt for Jesu budskab. Når man dyrker mammon, er der altid noget, der står i mellem dig og det andet menneske. Man ser mennesket som en forretning, som et middel til at opnå sit mål. Dyrker man Gud, ser man derimod mennesket i sig selv.
I Pengeguden gennemgår Jakob Brønnum bl.a. en del af de områder i livet, hvor vores almindelige, ”naturlige” adfærd lærer os at betragte medmennesket som et middel og ikke et mål i sig selv. Det moderne samfund anser sig i almindelighed for ikke-religiøst. Bogen viser, at vores forhold til Mammon har karakter af en religiøsitet, der ligger tungere over den enkelte, end den middelalderlige kirkelige magtinstitution, som det moderne samfund er skabt som et opgør med. Og den viser, hvordan det at tage evangeliet på ordet, muligvis kan åbne en tredje vej.
Pressen skriver: Læs bogen og nyd de mange bibelske henvisninger og de jordnære verdslige tilgange, for den kan varmt anbefales. ★★★★★ - DinBoganmelder.dk
