med sorg, frustration og en endeløs række af selvudslettende impulser. Den giver et indblik i et kaotisk tankeunivers, hvor følelser er ukontrollable, og håb er en sjældenhed. Men det er også historien om stålsat at kæmpe sig frem mod lysere tider; om at ville forlade grænselandet mellem drømme og mareridt for at nå frem til en anstændig virkelighed.

Uddrag af bogen

Dengang, når han rørte ved mig, og jeg hadede ham allermest, kunne jeg i det mindste fantasere om, at jeg en skønne dag ville blive i stand til at vise ham, at jeg havde vundet livet tilbage. Jeg drømte om nemesis, drømte om, at Gud eller jeg selv skulle tvære al min frygt og alle ydmygelserne ud i ansigtet på ham. Tænkte, at hans gerninger ville vende tilbage til ham og svinge ham en lussing, der kunne sende ham ned i helvede, for der hører han til ... Så kunne han blive satans slaraffenland, ligesom jeg var hans.

Om forfatteren

Mette Bluhme (f. 1983) studerer til sygeplejerske. Hun har lidt af anoreksi og dissociativ amnesi i over 16 år. Gennem årene har hun modtaget flere forskellige former for behandling, men uden effekt. Først da hun begyndte at komme fast hos en psykoterapeut, kom hun i bedring.