PIO er en roman om Louis Pio, som startede Socialistiske Blade, lagde grunden til den danske arbejderbevægelse (og dermed Socialdemokratiet), men hurtigt måtte flygte til Amerika
Det er 5. maj, 1872. Louis Pio sidder i en celle på Nytorv og venter på en retssag, der vil sende ham i isolationsfængsel i flere år. Hans forbrydelse er, at han har indkaldt til et folkemøde på Nørre Fælled.
Opholdet i fængslet bliver dyrt, og han overlever kun, fordi man ikke vil forære arbejderne en martyr. Romanen følger Pios kamp i fængslet, siden i arbejderbevægelsen og endelig i Amerika, hvor han forsøger at bygge socialistiske kolonier. Han vil stadig forandre verden til det bedre, kæmpe for arbejderne, sikre kvinderne ligestilling, men hvor meget er idealisme, og hvor meget er selvbedrag? Og oveni er der hans kæreste Augusta, som også kommer til orde i romanen og har sin helt egen dagsorden, der bl.a. involverer geniale børn og Georg Brandes.
PIO er en afviklingshistorie om et liv, der ikke vil lykkes, men det er også en biografisk roman om en ener, der skubbede til udviklingen herhjemme, kæmpede for forandringer og basale menneskerettigheder og blev mødt af indædt modstand fra et ungt demokrati, der greb til politispioner, skueprocesser, fængsel og bestikkelse for at slippe af med samfundsfjenderne.
Bevægelse. Han var arbejderbevægelsens første, fejrede leder, men forsvandt i det fremmede som ikkenavn, en Judas. Nu får Louis Pio sin egen historie i romanform. [Kort uddrag]
Biografisk roman om pioneren Louis Pio giver indblik i en spændende periode for den danske arbejderbevægelse, og så er fortællingen en sproglig lækkerbisken. [Kort uddrag]
