død, stod jeg uden for huset igen, sammen med en politibetjent og faster Anna. Der var hul i verandataget. Mors spade var blevet fjernet. På jorden var der en stor plet, lidt som en sneengel, og hendes hæle havde lavet en streg på jorden. Det var mors sted, det sidste spor hun efterlod, ligesom mærket efter en våd numse på saunabænken, inden det fordamper.   – Skal vi? sagde politimanden og trak mig i den anden retning. Han var stor og svedig, og utilpas ved situationen.   Der var ikke mere noget is at se. Haven så ud som før. Isen var gået gennem verandataget og min mor, og var derefter smeltet bort."