Poetikken af Aristoteles

Spar op til

22 kr.

92/100
Fremragende bog
ifølge 3 anmeldere

Poetikkenaf Aristoteles

Poetikken, Aristoteles’ lille afhandling om digtekunst, har en enestående kulturhistorisk betydning. Ingen fagtekst har haft større indflydelse på den vestlige litteraturkritik. Eller på vestlig dramatik. Denne særstatus skyldes ikke kun, at Poetikken er vores ældste filosofiske og videnskabelige værk om digtekunst, men også, at Aristoteles’ spørgsmål, begreber og analytik til stadighed inspirerer til nye måder at forstå kunst og litteratur.
Poetikken handler i sin essens om, hvordan litteratur og drama giver mening: Om hvorfor vi oplever litterære og dramatiske fremstillinger som meningsfulde, og om hvordan kunstens betydningsdannelse sker i et kompliceret sammenspil mellem kunstner, værk og publikum. Poetikken er således et værk, som med forbløffende få ord behandler et meget komplekst emne og giver nogle originale bud på, hvordan denne kompleksitet kan undersøges filosofisk. Denne opgave med at forstå, hvordan kunst og digtning giver mening, bliver vi næppe nogensinde færdige med. Dette er grunden til, at vi vedbliver med at vende tilbage til Poetikken, ikke kun for dens svar, men for dens spørgsmål.
Poetikken er nyoversat af Christian Dahl og Marcel Lysgaard Lech.
92/100
Fremragende bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Poetikken" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
WA
Enestående god anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Jokum Rohde 29-04-2022
Bogen er læst på en dag, men virkningen er dyb

Om aftenen, i teatret

Spoileralarm. Aldrig har vi indtaget mere dramatik, end vi gør i streamingens tidsalder, og vil man forstå de virkemidler, der fanger os sæson efter sæson, må man gå til genrens mester Aristoteles og hans Poetikken, der er skarpt nyoversat til dansk. [Kort uddrag]

83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Søren Hindsholm 24-06-2022
Et hovedværk om digtekunsten
Indledning og oversættelse er fremragende både sprogligt og i faglig substans

Et hovedværk om digtekunsten

Aristoteles fremhævede i sin poetik den æstetiske fornøjelse ved at se tragedier og læse Homer. [Kort uddrag]

100/100
KK
Enestående god anmeldelse fra Kulturkapellet
anmeldt af Claus Krogholm 17-05-2022
En fornemt tekstnær udgave