lange historie har været turbulent, og gennem tiderne har det været pålagt mange, meget forskellige opgaver. Under enevælden omfattede politietatens kerneopgaver bl.a. bekæmpelse af frås og luksus samt beskyttelse af ærbarheden og den luthersk-evangeliske tro. Senere under forfatningskampen tjente politiet som et forhadt politisk redskab for den siddende højre-regering til at kontrollere sine kritikere. Ikke desto mindre var politiet allerede da i færd med at blive afpolitiseret og integreret i retsstaten og dens tredeling af magten. I dag hører det danske politi til en af de politistyrker i verden, der nyder størst tillid i befolkningen. I bogen viser Henrik Stevnsborg dog, at vejen til dertil ikke har været nem eller uden tilbagefald. Politiets aktive deltagelse i interneringen af de danske kommunister under besættelse står som det grelleste eksempel, men også urolighederne på Nørrebro den 18. maj 1993 svækkede den brede befolknings tillid til politiet. Samtidig er dansk politis historie en fortælling om en politistyrke, der efter afslutningen af den Kolde Krig har fået flere og flere opgaver, der rækker ud over Danmarks grænser. Det gælder både i forhold til bekæmpelse af kvindehandel, narkotika og terrorisme og for deltagelsen i fredsbevarende opgaver i bl.a. Congo, Palæstina og på Balkan samt ikke mindst i Afghanistan og Irak.