Rejsende uden bagageaf Jean-Christophe Grangé

Ikke størrelsen men gørelsen

En række myrdede hjemløse er arrangeret som græsk-mytologiske figurer og det eneste brugbare vidne til forbrydelserne lider af hukommelsestab. En psykiater bliver sat til at hjælpe vidnet på gled, men lægen har selv sorte huller i sin fortid. Under franske Jean-Christophe Grangés' effektive og velskrevne direktion udvikler det oplæg sig til en labyrintisk, 'intens og højspændt historie om identitet og erindring, psykologiske våben og hjernevask.' Bogen er tillige 'oversat med overskud og respekt.' [Kort referat]

Frækt, fransk og forførende

Franske Jean-Christophe Grangé skriver bedre end de fleste af hans krimikollegaer, men tilsyneladende bliver hans bøger længere og længere. Det er ikke ubetinget godt, når stilen også bliver mere og mere triviel. Men Grangé er dog stadig en mester i plot og banal spænding – også i denne thriller om en psykiater der behandler en patient med et fuldkomment hukommelsestab krydsklippet med en ung politikvinde, der planlægger sit første mord. [Kort referat]

Borderline

Jean-Christophe Grangé excellerer i den form for underholdningslitteratur, som ikke bare holder læseren i et jerngreb - nej, han lægger ligefrem læseren i en benlås af gruopvækkende rædselsscenarier 'afleveret i et rasende tempo', der pacificerer og dermed forhindrer læseren i at reflektere over dét helt grundlæggende spørgsmål, som enhver ny bog bør give anledning til: Hvad er pointen egentlig med det hele? Netop pointen synes desværre at være totalt fraværende i Grangés nyeste opus, trods stor hittepåsomhed og et omfang på intet mindre end imponerende 800 sider. Efter endt læsning savner man simpelthen et svar på spørgsmålet: 'Hvorfor denne bog?'. [Kort referat]