Et værks såkaldte virkningshistorie kan måles på to måder: den teoretisk-akademiske: dens indflydelse på den faglige diskussion på sit felt. Og dets dagsordensættende effekt over årtier, kontra den praktisk-konkrete, hvor en tekst viser sig at disponere politiske manøvrer.

Hegels "Retsfilosofi" lever op til begge mål - sidstnævnte ved bl.a. (via Monrad) at øve indflydelse på strukturen af den danske Junigrundlov fra 1849. Mest kendt er ellers Marx' (og Engels') opgør med Hegel og hans spekulativt-idealistiske redegørelse for (= legitimering af) det borgerlige samfund - i sin daværende preussiske udgave heraf. "Verdensåndens gang gennem historie" havde jo sat både ejendomsretten, familien, samfundet osv., og heraf fulgte gennem nye dialektiske bevægelser retten, moraliteten, sædeligheden og verdenshistorien. Mere og mere frihed efter Hegels mening - men men... Læs selv efter og tag livtag med Hegels mange kritikere og ideologiske eftersnakkere. Det borgerlige samfund består, og på mærkværdig vis er Hegel rodet ind i dén historie.

Oversat af Claus Bratt Østergaard.