i Schweiz, hvor Wagner opholdt sig i årene 1866-1872. I de følgende tre år, inden Wagner flytter til Bayreuth i forbindelse med påbegyndelsen af arbejdet med opførelsen af sit festspilhus, besøgte Nietzsche ham og Cosima Wagner treogtyve gange. Nietzsches første besøg hos Wagner blev en livlig og interessant aften hvor han både fik talt med Wagner om deres fælles interesse for Schopenhauer og hans hovedværk ”Die Welt als Wille und Vorstellung” og oplevede Wagner folde sig ud da han gengav udvalgte passager fra ”Mestersangerne”.

Nietzsche anså Wagner for sit livs største velgører, og især operaen ”Tristan und Isolde” betog ham. Han anså denne opera for at være Wagnes højdepunkt som komponist, og at han senere blot ”forfriskede” sig med værker som ”Die Meistersinger von Nürnberg” og ”Der Ring des Nibelungen”. Nietzsche bryder med Wagner, da han modtager teksten til ”Parsifal”. Nietzsche mener, at Wagner med denne opera ophøjer de kristne kyskhedsidealer. Nu var Wagner ikke længere en visionær komponist, men – mente Nietzsche – kun en tyder og forklarer af en fortid.

Bogen – der er illustreret – er redigeret og kommenteret af forfatter og filosof, mag.art. Jens Staubrand.