Første bind af Ritt Bjerregaards erindringer ’lægger grunden til noget, der kan blive et hovedværk i dansk erindringslitteratur.’ Dels fordi bogen er en ’varm og kærlig’ skildring af et dansk arbejderhjem, hvor forholdene langsomt blev bedre i takt med at velfærdssamfundet udviklede sig – og fordi den er ’fyldt med forbilleder og skønne mennesker.’ Men også fordi bogen på et endnu dybere plan fremkalder 'refleksioner om Danmark, dets modsætninger og vores allesammens indre dæmoner, som faktisk har noget at gøre med velfærdsstatens tilblivelse.’ Ritt Bjerregaards selvbiografi ’er en dejlig bog, som ingen fremover kan komme uden om, hvis man vil vide noget om, hvad der skete med Danmark i det 20. århundrede.’ [Refereret af bog.nu]

Ritt Bjerregaard giver i dette første og forholdsvis upolitiske bind af sine erindringer ’et ganske læseværdigt billede af en arbejderfamilies liv og vilkår fra 1940'erne og opstigning til middelklassen med alle omvæltningerne undervejs fra mangelsamfund til overflod.’ Den kendte politikers afvisning af religion (’Vorherre, Helligånden, Jesus og Jomfru Maria har altid rangeret i min bevidsthed på samme plan som nisser,’ forargede hun mange ved at skrive i en kronik i 1990) vidner for denne anmelder om en mangel på dybde, som Ritt Bjerregaards forsvar for utroskab også læses som et udtryk for. [Refereret af bog.nu]