i Peirces centrale essay ´Terminologisk etik´, hvori han opstiller nogle spilleregler for, hvordan og hvorfor man udvikler videnskabelig terminologi. ´Terminologisk etik´ sammenholdt med Peirces pragmatisme har været inspirationen for antologien, hvis indholdsmæssige spændvidde er bred, men dog sigter mod samme mål: at udlede teoretiske og praktiske konsekvenser af sammenstillingen mellem et givet genstandsområde og semiotikken.
Hvilke konsekvenser får det, når man udfolder et semiotisk begrebsapparat på forskellige genstandsområder? Og hvad betyder det f.eks., når man udfolder pragmatisk semiotik på reklameanalyse, et område, der traditionelt set er domineret af den europæiske semiologi? Eller når man på baggrund af Peirces semiotik forsøger at identificere en flora af elementærpartikler?