Så rejser hun til Sicilien for at passe en vin­presse i håb om at få styr på de mange notater. Den første del af bogen handler om hendes ophold på Sicilien, ved foden af vulkanen Etna. “Etna i sin hvide iskåbe. Med hænderne i siden og rød mund.” Seks uger senere vender hun hjem uden at have skrevet et ord.   Det er først da hun ikke anstrenger sig at ordene kommer, og hun kan fortælle historien om dengang moren kom fra Voss til Oslo for at tjene hos den berømte Karl Evang, som præsenterer hende for sine venner som den lille hushjælp med de store tanker og de store bryster. Og om tiden under krigen hvor moren og faren var aktive i modstandsbevægelsen, og senere flugten til Sverige. Resten af livet forbliver opholdet i Sverige og det svenske sprog ret nærværende, som når faren kalder moren “mit smultron” og hun kalder ham “min jordgubbe”.   Sigrid Finne er et kærligt portræt af moren. Det er en bog om savn og om døden, men endnu mere er det en hyldest til livet som nu er forbi..             

ANMELDERNE SKREV  

“En original, morsom og hudløs ­roman som fortjener en hærskare af læsere.” Bergens Tidende 

“En roman fuld af overraskelser ... Teksten er så smukt skrevet og sårbarheden så tydelig uden at det bliver sentimentalt.” bok og samfunn “Et smukt og kærligt portræt.” Dagbladet 

“En spændende bog ... en fortælling med hemmelige dybder. På overfladen stille og fin, men nedenunder ligger tyngden af levet – og overlevet – liv.” nrk “… en pragtfuld roman, medrivende og let læst – men med et sjældent rigt vokabular.” Stavanger Aftenblad