Fra 1898 til 1992 drev syvendedagsadventisterne et sanatorium i Skodsborg ved Øresundskysten, omkring 20 km nord for København. Igennem hele sin levetid var Skodsborg Badesanatorium på kanten af det offentlige sundhedsvæsen ved at være noget så usædvanligt som en stor privat sundhedsinstitution i et samfund, som mere og mere byggede på offentligt finansieret sundhed. På samme måde var sanatoriet ved sin tilknytning til naturlægebevægelsen og adventismen i periferien af, men ikke udenfor, den ortodokse medicin. Sanatoriet opfattede heller ikke på nogen måde sig selv som alternativ. Tværtimod var det en del af sanatoriets ideologi, at ideerne fra dets grundlag var på forkant med udviklingen i lægevidenskaben. Det centrale spørgsmål for denne bog bliver derved, hvordan sanatoriet brugte sin placering på kanten af det etablerede sundhedssystem til at udvikle sig til det største og et af de længstlevende private kursteder i Danmark i det 20. århundrede.