relationer, tilknytning, anerkendelse og den tro på sig selv, som man får i en gruppe af jævnaldrende, hvor man føler sig hjemme og accepteres. Dette er ofte vanskeligt for børn og unge, som ikke bliver bakket op hjemmefra. Kvalitetssikret tidlig indsats for udsatte børn Af Claus Holm Thomsen I de senere år er meget sket med hensyn til udvikling og udbredelse af psykologisk og pædagogisk viden om børnene og deres problemer. Personale har været på kurser og temadage i massevis, og det er fint. Men viden alene skaber ikke kvalificeret handling, hvis ikke de organisatoriske rammer er klare, og hvis ikke kommunale ledelser på alle niveauer følger systematisk op på, om beskrevne procedurer følges. Det såkaldt ”svære” er ikke svært Af Bodil Bøgebjerg Ruds Vedby Skole blev fremhævet i EVArapporten ”Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner - Erfaringer fra seks skoler med stærk praksis” (Danmarks Evalueringsinstitut 2012), fordi de i særlig grad har formået at skabe et godt samarbejde med forældre i socialt udsatte områder. I denne artikel fortæller skoleleder Bodil Bøgebjerg om skolens praksis på området. Er klasseledelse et manualiseret og konceptualiseret modefænomen? Af Peter Andersen I denne artikel sættes der spot på klasseledelsesbegrebet. Klasseledelse kan forstås på mange måder, men begrebet er så centralt, at det er nødvendigt, at vi er præcise i forhold til, hvad vi taler om, og hvilke begreber vi bruger. De forskellige betydninger har konsekvenser for den praktiske pædagogiske udførsel af klasseledelse.