Slavedrengen MikuUndergangsvisioneraf Nikolaj Zeuthen

En led stemning

Nikolaj Zeuthen er god til at skrive en led stemning frem. Gang på gang mister man som læser orienteringen – men på en god måde. Personerne i hans noveller reagerer konsekvent med de forkerte følelser, og ’stemninger og begivenheder er altid ude af sync med hinanden.’ Forfatteren ’har i lang tid kredset om det glædesløse liv, man kan have som ung mand på alder med ham selv. Med denne lille bog udvider han kampzonen. Det er værd at kippe med flaget for.’ [Kort referat]

Sort og surrealistisk prosa om hverdagene

Nikolaj Zeuthens undergangsvisioner begynder godt med en dejlig sort og surrealistisk fortælling, men bogen bliver desværre for tynd og indforstået hen ad vejen. Alt i alt ’for lidt, let og ligegyldigt.’ [Kort referat]

Gladiatorer i samtalekøkkenet

Anmelderen bliver ganske enkelt sur af at læse Nikolaj Zeuthens nye digtsamling og undrer sig over, at når Zeuthen nu er så god til at 'lade nyrealisme syre ud, hvorfor i alverden bruger han så både sin egen og læserens kostbare tid på at lade fantasy-parodier tørre ind?' Der er ikke nok engagement i teksterne, og kun med stort besvær kan anmelderen få øje på forfatterens pointe. Blot holder det ikke, at den rådvilde læser skal gruble sig frem til denne pointe. Der er skam flere gode nok tekster, men det gør ikke bogen rimelig som værk. [Kort referat]