i dag. 

Børns samvær med hinanden og voksenkontakt har betydning for det enkelte barns udvik­ling. Men kontakten mellem barn og voksen skal ikke nødvendigvis opgøres i minutter og sekunder. Det har langt større betydning, hvordan de voksne lykkes med at afkode og støtte de initiativer, som børnene kommer med – initiativer, der ofte retter sig ind i de sociale samspil med de øvrige børn og voksne. 

En pædagog fortæller i bogen: »[...] at give sig tid til at sidde på bænken og snakke om flyvemaskiner med Bertram, selvom han siger de samme sætninger igen og igen, indtil vi ligesom kommer videre. [...] At finde alle de dér små ting, som er betydningsfulde for det enkelte barn, tænker jeg, er det, der gør, at de føler sig værdsat til at komme trygt videre«. 

Med ud­gangs­punkt i den nyeste forskning samt interviews og observationer fra vuggestue og dag­pleje vi­ser de tre forfattere, hvordan betingelserne i pædagogisk praksis udgøres af både det enkelte barn, den samlede gruppe af børn, forældrene, personalet og dagtilbuddets rammer samt ikke mindst de mere overordnede samfundsmæssige betingelser i form af politiske forventninger og krav.

Bogen er skrevet til ledere, pædagoger, medhjælpere, dagplejemødre og pædagogstuderende samt til beslutningstagerne på området, der ønsker at forstå de processer, der danner grundlag for småbørns udvikling og læring.

Anja Hvidtfeldt Stanek er ph.d. og lektor ved Institut for Psykologi ved Syddansk Universitet. Maja Røn Larsen er ph.d. og lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet. Solmai Sofia Mikladal er cand.mag. Hun har været ekstern lektor i psykologi ved Syddansk Universitet og Københavns Universitet.