Andrés Barba: Små hænder

Alle ved, at de mest skræmmende gysere er dem med børn eller dukker. Eller klovne. I Andrés Barbas kortroman, Små hænder, er der både børn og dukker på et børnehjem og sågar børn, der leger, at de er dukker. Der er gudhjælpemig også en klovn. Som gys kan det næsten ikke blive værre. Og som litteratur kan det næsten ikke blive bedre.

Små hænder af Andrés Barba 2

Indtil for nylig vidste jeg ikke, hvad en novella var. Bastardgenre kalder nogle genren. Med andre ord et format, der er kortere end en roman, men længere end en novelle. Lidt ligesom long read-formatet du måske kender fra artikler, der også lander et sted midtimellem.

Alt for store følelser i en lille piges krop

Kærlighed kammer over i uhygge i denne foruroligende, sansemættede lille bog, der ikke er bange for at udfordre klicheen om barnlig uskyld.

SMÅ HÆNDER

En snigende rædsel griber enhver læser af spanske Andrés Barbas kortroman om barndomstraumer, sorg og tabt uskyld.

Et urovækkende tag på den klassiske gyserkliché

Andrés Barbas Små hænder rummer alle novellagenrens formeksperimenterende egenskaber. Hvor det i det klassiske gys som oftest er stemningsbeskrivelserne og de udfoldende detaljer i spændingsopbygningen, der udgør grobunden for de nervepirrende og ængstelige lag, er det i dette værk udeladelsen af netop disse, som danner grundlaget for den foruroligelse, læseren efterlades med efter blot 97 siders komprimeret læsning.

Traume i børnehøjde

Mange har sikkert prøvet at stå i en situation, hvor man ikke helt passer ind i mængden, hvorefter man måtte vælge, om man ville være en del af det eksisterende fællesskab eller vælge sit eget selskab. Andrés Barbas novella Små hænder handler netop om en lille pige, der lige er blevet forældreløs, og hun skal derfor finde sin plads på børnehjemmet, og i blandt de andre piger, hvor en uhyggelig tone følger historien.