i fjernsynet, som sagde, at ”voksne er børn, der er blevet sindssyge”. Det har jeg aldrig glemt. Hvor er det bare rigtigt. Min mor og far så det også. De synes også, det var genialt. Men de fattede ikke, at det var dem, hun talte om, siger Rosa. - Bjørn, han cykler altid rundt i det der åndssvage tøj. Det er jo virkelig en latterlig mundering. Og så kommer hans venner, og de ser ligeså åndssvage ud. Og man må fandme ikke grine. De tager sig selv meget alvorligt. Det er sgu da latterligt! Og hver gang, jeg ser dem stå der, tænker jeg på den sætning.”

 "Det er en udmærket og lidt tragisk, socialrealistisk hverdagsfortælling, hvor misbrug og svigt sætter spor ind i den næste generation. På trods af lidt svage karakterskildringer visse steder, bliver man som læser både rørt og underholdt." Lektør Merete Trap, DBC.