Om bogen skriver Henning Mortensen:

Poeten fortæller om at stå på skulderen af andre, litteratur på litteratur, men også om at stå skulder ved skulder i den almindelige, hverdagsagtige og aldeles kugleskøre virkelighed. Digtene omfavner og hylder sproget og håber selv at blive omfavnet af det. De befinder sig under titlens drejende parasol, som er et ganske særligt Dan Turèll-citat, hvad et af digtene fortæller om. Historien er jo, at vi er sammen, så længe der er minder, så længe vore tekster lever. Foruden Dan spankulerer andre figurer gennem samlingen: mine børn, Kafka, Casanova og Don Juan, min afdøde far, Peer Hultberg, Jacques Prévert, Blake, Miss Odder, Job, Herakles fra Grindsted, hr. Spitsweg og mange flere foruden dette jeg, der imidlertid aldrig er én og den samme. Ud over sproget hylder digtene endvidere kartofler, tomater og akurker med hemmelig og venlig hilsen til Enzensberger.