Søvnaf Rolf Sparre Johansson

Hold nu fucking kæft, siger den hengivne far

I Rolf Sparre Johannsons debutdigtsamling er hjemmet helt konkret i centrum med 28 enkle digte om hans datter Vera og den mindre idylliske del af forældreskabet. Bogen rummer ’en række vidunderligt rene og lette sekvenser’ om ublandet kærlighed, men handler samtidig også om alt det ubesungne: ’Om det skrigende barn, om at være rasende og afmægtig. Om at tyre sutter ind i væggen, at slå i madrassen og ikke været andet end træt, træt, træt.’ De ’fint sansede hverdagsagtige øjeblikke’ og ’nøgterne udpenslinger af familiens klaustrofobiske rum, maner til eftertanke.’ [Kort referat]

Far, mor og børn – og digte

Rolf Sparre Johansson debuterer med en ligefrem digtsamling om det nybagte forældreskabs bagside – de søvnløse nætter, afmagten, frustrationen og de små øjeblikke af intimitet, omsorg og lykke. Sproget er blottet for metaforer, sammenligninger og komplicerede sætningskonstruktioner hvilket umiddelbart ’kan forekomme enerverende, men læst i forlængelse af hinanden som et langt, sammenhængende digt skabes en særlig rytme, der gør, at man i læsningen af samlingen på sin vis kommer ind i det samme repetitive mønster som jeg’et.’ Alt i alt en ’væsentlig og interessant debut’, der ’leverer et nuanceret indblik i forældreskabets udfordringer.’ [Kort referat]