og i hjemmet fortalt gennem en daglig brevveksling mellem front og hjem.

Det er således ikke en traditionel krigshistorie, men det er den dansksindede soldats og den pårørendes egne ord, der fortæller historien dels om Østfronten, dels om det, der skete i hjemmet.

Gennem korrespondancen tegner der sig et billede af den dansksindede nordslesvigske identitet og samhørighed, som den kom til udtryk ved fronten og i hjemmet, og et billede af den dansksindede nordslesvigske bondekultur, som var grundlaget for bevarelsen af danskheden i Nordslesvig, og som banede vejen for Genforeningen i 1920.