hospitalet, fysioterapeuten, samfundet, landet og familien, alle vil holde mine hænder. Jeg går ellers gennem krattet med hyben, i havet råber de og fægter med armene, fædre holder fast på deres børn når de rider hen over bølgerne, alle skal se hvor lykkeligt det hele kan gå op, børn, som er ældre og selv må gå hen til grillen, står med deres syntetiske skateboard og sammenligner skrammer som man ellers aldrig må det på psykiatrisk. Jeg er snart hel. Du hentede mig på stationen og sagde du havde savnet mig, jeg sagde også noget."