Stederneaf Klaus Rifbjerg

Jeg er en gammel lærke, hæ!

Den mægtige Klaus Rifbjerg har skrevet en løst sammenhængende digtsuite, der veksler mellem turbo-lummer humor og improvisatorisk, drøn-troskyldig undren. At digtene er blevet så vellykkede skyldes, at Rifbjerg ikke har noget imod at lade teksten udvikle sig i mange forskellige retninger og alligevel hele tiden formår at bibeholde deres flydende momentum. [Kort referat]

Værd at læse

Klaus Rifbjergs 80-års-digtsamling er en ’usentimental og drilsk’ lystrejse i poetiske landskaber. Intet mindre end ’en lyrisk lykkepille.’ [Kort referat]

"Hæ hæ hæ og obdeldonk"

Klaus Rifbjerg har bogstavelig talt skrevet disse 22 sanselige digte om konkrete/abstrakte steder med ryggen mod muren. Hvad kommer først? Døden eller det næste digt? Det gør naturligvis det sidste, når den skabende kraft er så usvækket og den pjankede humor så fuld af liv. [Kort referat]

Klaus Rifbjerg set fra Norge

[Anmeldt på norsk] ’Klaus Rifbjerg har skrevet en fabelagtig god digtsamling,’ der hele tiden er på vej til at beskrive noget genkendeligt, men samtidig ændrer karakter og bliver noget gådefuldt og fremmed. Det flakkende og urolige blandes med muntre frækheder så det sitrer i læsenerverne. [Kort referat]

Den sansende tænketank

I anledning af sin 80 års-fødselsdag udsender Klaus Rifbjerg denne digtsamling, der cementerer hans position som 'klassens frække dreng'. Digtene er meget selvudleverende og ambivalente og spiller ofte på stilistiske sammenstød mellem patos og vulgaritet. Det er forhåbentlig ikke det sidste, vi hører fra den aldrende digter! [Kort referat]

I fuld højde og bredde

Klaus Rifbjerg ’udfolder et rigt erindrings- og stemningskatalog’ som i sig har en indbygget og nærmest refleksagtig kritik af tradition. Den fremkommer blandt andet ved, at digteren konstant må forholde sig til citater fra den danske kulturarv, som blandes med eder og fancy fremmedord. Rigbjerg bruger sproget ’i fuld højde og bredde.’ [Kort referat]