Lilli Gyldenkilde havde levet med kræft mange år, før hun døde i sensommeren 2003.

Allerede som ganske ung blev hun opereret første gang for mistanken, og siden har sygdommen fulgt hende livet igenem og krævet sine hårde ofre.

I denne bog fortæller hun om mødet med hospitalvæsnet, om lægerne og personalet, dem der hjalp, og dem ser svigtede. Hun fortæller om forskellene fra dengang, hvor de ansatte havde tid, og til i dag, hvor vores hospitaler har udviklet sig til nogle gigantiske, kolde reparationsvirksomheder.

Lilli Gyldenkilde fortæller om de to mænd, hun har mistet på grund af kræft, og om sine egne livtag med såvel kærligheden som kræftsygdommen. Men hun fortæller også om den fattige opvækst i Horsens, de opslidende år på fabrik, valget til Folketinget, og så årene på Christiansborg, hvor hun blandt andet erfarede, at personligt mod og retskaffenhed ikke har noget mad partifarve at gøre.

Margrete Auken var Lilli Gyldenkildes nære ved gennem mange år. Som præst forestod hun hendes bisættelse. Bogen indeholder forord af Margrete Auken samt hendes prædiken.