Bogen er et personligt portræt af otte tidligt diagnosticerede demente i alderen fra 47 år til 73 år, som selv beretter om, hvordan de oplever forvirringen, frustrationen, smerten, sorgen og savnet. Men også fortæller, hvordan de oplever, at deres liv har fået en helt ny dimension, fordi de har været nødt til at forholde sig meget konkret til, at livet i dag ser helt anderledes ud, end det gjorde tidligere. Og fordi de ved, at fremtiden også kommer til at se meget anderledes ud, end de kunne have ønsket sig.

Gennem de seneste ti år har der været stigende fokus på demens og på, hvad demens gør både ved de mennesker, som bliver ramt af sygdommen og dens følger, og ved deres pårørende. Demente har typisk været fremstillet som gamle mennesker, som bor på ældrecentre eller plejehjem. Men så entydigt ser billedet ikke længere ud. Flere yngre mennesker bliver udredt og får stillet en demensdiagnose. Så billedet af den gamle demente beboer på et plejehjem holder ikke længere. Der går mange yngre mennesker rundt, uden at andre kan se eller umiddelbart mærke, at de er demente. Og det er disse mennesker, der fortæller om, hvordan de oplever deres situation. Men denne bog har demente fået stemme.