1877, og slutter med hjemrejsen fra Prag i oktober 1887, da han havde fuldendt romanen ”Stuk”. Det er det tiår, hvor hans gennembrudsværker bliver til, og han finder sit ståsted i den nordiske impressionisme, hvis hovedskikkelse han blev. Som kunstner er han nu modnet og har fået råd til med indtagende selvironi og afvæbnende humor at se tilbage på de mange fiaskoer og trængsler, han havde mødt som forfatter, foredragsholder og skuespiller. Fra flere af bogens essays går der tråde ud i forfatterskabet, fx fra »Den gyldne Stad« og fra »En Juleaften i det Fremmede« til romanerne ”Stuk”, 1887, og ”De uden Fædreland –”, 1906.

”Ti Aar”s afslappede tone genfinder man i ”Rundt i Norge”, hvor Herman Bang (1857-1912) kredser om sit sørgmuntre ophold først i 1890’erne i dette hans andet fædreland. Den en journalistisk bog, hvor en lang række brogede turistiagttagelser i flyvende fart passerer gennem en digters temperament. Styrken ligger først og fremmest i det samlede billede, den tegner af navnlig de tre store bysamfund: det fornemme Trondheim, hvor de tilbageværende rester af den uddøende norske adel samler deres sidste illusioner omkring byens ærværdige træbyggede kongsgård, det dynamiske, livskraftige Bergen med dens handelsskuder og rige købmandsgårde, og det unge Kristiania, der knapt nok har vænnet sig til rollen som hovedstad, og hvis caféer præges af hede studenterdebatter og provokerende kunstnerbohêmer.

To bind på henholdsvis 256 og 288 sider.

-

to værker i den ambitiøse serie Danske Klassikere, der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og relanceres af Gyldendal.