på min tid i legionen, husker jeg den trods sin grumme alvor først og fremmest som noget lærerigt. Som rekrut i legionen gjorde jeg mig mange erfaringer, som det nok ellers ville have taget mig mange år at gøre på anden vis. Jeg fik i den grad et andet, udvidet, elementært perspektiv på livet. Jeg lærte, at man kan vænne sig til stort set alt, at alting vitterligt er såre relativt, at man kan vænne sig til træthed, udmattelse, sult, stress og mange andre ting.” – Fra forfatterens forord

"Til det yderste fortæller i skarpe og præcise billeder om en tilværelse af træning, tæsk, ydmygelser, hunger og kammeratskab hos en flok unge mænd, der tvinges ud i de yderste hjørner af den menneskelige eksistens." – Politiken