“Min krop kramper og får åndenød. Min hjerne giver slip, det stikker i mit hjerte. Jeg erkender, at jeg ikke ved, om jeg tror på Gud. At jeg ikke ved, hvad Gud er. Hvis jeg siger, jeg ikke tror på Gud, vil jeg da nogensinde se dig igen?”
Carla Luffe skaber med sine breve i Til rette vedkommende en forbindelse mellem en barndom med klare regler, straf og vold i kristendommens navn, en ungdom uden nogen regler overhovedet og et voksenliv, hvor hun er efterladt til det retningsløse liv udenfor den Pinsekirke, som hendes mor valgte for hende.
Uden Gud og uden mor famler den unge kvinde efter en retning i den tilværelse, ingen lærte hende at gebærde sig i. For hun vil ikke, som sin mor, binde sig så stramt fast, at al kvindelighed og seksualitet forsvinder.Hun vil turde være sårbar, hun vil turde give slip og give sig hen og mærke sin egen krop og sig selv.
Igennem brevene får hun afløb for alt det, der ikke må siges, og alt det, der ikke må spørges om. Igennem brevene tilkæmper hun sig et sprog, som er et andet end det voldens sprog, hun er vokset op med.
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Til rette vedkommende" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Katrine Sommer Boysen 29-07-2018
En stærkt personlig beretning
Løftet om den evige frelse
Erindringer i brevform fortæller om en barndom i Pinsekirkens skygge. Indholdet er interessant, men formen mangelfuld. [Kort uddrag]
Flakker mellem at være hjerteskærende og ubehjælpsom
Taget af Jesus
"Til rette vedkommende" havde været en bedre bog, hvis Luffe havde skrevet enkelt og uden dikkedarer, eller hvis en redaktør havde tvunget hende til det. [Kort uddrag]