Det, der sker, når vi er i naturen, er at vi kommer ”back to basic” i disse naturoplevelser. Det er en slags frihed. Der er højt, og der er bredt. Landskabet er bredt ud foran os. Naturen opfordrer til, at vi er forundringsparate, og at vi oplever, at vi har styrken til at kunne være i naturen på alle årstider. Det er da fantastisk, at det også bliver sommer, mildt og varmt, men det mest fantastiske at opdage, hvordan vi kan være i naturen og dermed i os selv, i vores egen naturlighed. Der er alle de her magiske elementer i naturen, som man måske også oplever i almindelig terapi, men jeg synes, det magiske er, at der sker noget hele tiden, når du er derude. Der dukker noget frem, du ikke har planlagt. Når du vandrer, kan naturen pludselig vise dig et eller andet, som du kan spejle dig selv i. Det kan også opstå i det her firkantede formelle terapeutiske rum, hvor vi sidder med nogle farver og blyanter, men her er vi kun to væsner i rummet. I naturen er der mange væsner, der deltager i terapien – træer, marker, bække, blomster, fugle, frøer, åer, skyer og skygger, regn og sol, sne, klipper, vand, salt, smag, bær, krydderurter og planter.