En syret bombe midt i H.C. Andersen-land

29-årige Rasmus Daugbjergs anden roman, »Trold«, læner sig op ad de aparte, ofte oversete folkeeventyr, hvilket fremmaner nogle originale undergangsbilleder og samtidig efterlader læseren med en skæv, intuitiv og original vinkel på klimakrisen.

Naturens modvillige hævner

Trolden i Rasmus Daugbjergs nye roman ville sådan ønske, der ikke var grund til at straffe menneskene.

En trold i bøddelkjole

Straffeaktion. Rasmus Daugbjergs eventyrske og arkaiske prosa har pessimistisk patos og poetisk blidhed.

Man kan roligt sige, at verden er magisk i denne originale roman

Rasmus Daugbjerg leger ikke kun med religiøse følelser, han leger også med en art samfundskritik.

En mytologisering af menneskeracens udpining af jorden

Rasmus Daubjergs anden roman, ”Trold”, er et vægtigt og interessant bidrag til den økokritiske litteratur, men læsningen forstyrres af romanens sproglige, hakkende rytme

Trolden, ræven og menneskene

Man skal ikke langt ind i Rasmus Daugbjergs anden roman, ”Trold”, før tiøren falder. Her er tale om en allegorisk fremstilling af forholdet mellem naturen og mennesket, hvor naturen bor som en forpint trold i skoven, mens menneskene selv pines af en halvskør grådig konge.

Rasmus Daugbjerg: Trold

Original økokritik fortalt i lyrisk prosa i eventyrets og fablens form – med en ond konge, en talende ræv og en plaget trold, som straffer menneskene brutalt for deres rovdrift på naturen.

TROLD

I Rasmus Daugbjergs ’Trold’ bløder menneskene og naturen om kap i en grum fortælling om magtbegær, tankeløse ugerninger og tilhørende straf.

I skovens dybe dunkelhed

Med sin roman, Trold, fornyer Rasmus Daugbjerg eventyret og sætter det ind i en nutidig kontekst, hvor skellet mellem naturen og mennesket afslører nogle af de kritiske problemer, verden står overfor den dag i dag. Den trækker tråde tilbage til fortidens samfund, samtidig med at den viser, at nutidens samfund ikke er kommet så langt, som man skulle tro.

Klimaet som trold

Rasmus Daugbjergs anden roman er historien om et verdenssyn, der har tæret så betragteligt på planeten, at det nu må synge sine sidste strofer, men samtidig et forsøg på at korrigere det eksisterende.