En fantastisk tid med utrolige oplevelser på godt og ondt som man siger. Det var et privilegium at have haft et sådant arbejde, for kedeligt var det aldrig på noget tidspunkt. Et spændende arbejde, sommetider dog lige rigeligt spændende.

Hvad denne beretning ikke siger noget om, er det savn efter hjemmet og familien. Smerten ved at skulle tage afsked den ene gang efter den anden, og den ensomhed man kunne føle når man stod stille i længere tid. Denne følelse er ikke beskrevet fordi den bør være privat, men enhver har nok en fornemmelse af det alligevel.

Beretningen er holdt i en lettere morsom og optimistisk stil, for det var egentlig det eneste der kunne holde os i gang det ene år efter det andet. Men fortrød man et sådant arbejde? Aldrig, for de fleste af os var født til det.