af en våbenhandler fra Bruxelles’ bedre borgerskab. Hun støttede aktivt og kærligt sin mands ­karriere, men døde, netop som de skulle høste lønnen af hans arbejdsindsats.

Parrets mangeårige korrespondance giver et indblik i deres inderste følelser, deres håb for fremtiden og ikke mindst deres ønske om at bryde med nogle af samtidens opfattelser af det gode ægteskab. Brevene åbner op for nye perspektiver på parret og er med til at skabe et mange­facetteret og hidtil ukendt billede af Laurits og Ursule som personer, han som kunstner, hun som en ikke helt tradi­tionel kunstnerhustru.

Brevene er samlet og kommenteret af Marianne Abrahamsen, oldebarn af Laurits Tuxen. Hun sætter korrespondancen ind i en historisk ramme og giver dermed et sjældent indblik i tiden omkring år 1900, de store danske kunstnere fra den tid samt ikke mindst et ungt ægtepar, der på hver deres måde forsøgte at bryde med tidens normer. 

Tuxens breve er en bog for alle med interesse i dansk kunst og i Europas historie i 1800- og 1900-tallet.